En snak om AFTER bøgerne og filmene

Fejring af mors fødselsdag i Tivoli og Zoo

I torsdags havde min mor fødselsdag, og traditionen tro holdt vi begge en fridag. Det er hyggeligt at kunne foretage sig noget sammen, og da min lillebror havde tidligt fri fra hans studie, så fejrede vi min mor med en tur i Zoologisk Have for at se pandaerne og resten af dyrene i Zoo. Sidst vi besøgte Zoo var i 2017 og altså før de havde fået pandaer. Jeg synes altid der går lidt længe imellem vores besøg i Zoo, men for at støtte haven i Corona tiden, har vi i år købt års kort. Sidst vi var i Zoo var der netop født et lille næsehorn, og vi så det derfor, da det kun var få timer gammelt.

I år var vi der så samme dag, som en lille ny elefant unge så dagens lys. Den blev dog først født om aftenen, men DR og TV2 Lorry var mødt op for at være klar til at filme øjeblikket, så det var tæt på, at vi kom til at se endnu en nyfødt unge.

Vi havde hørt at pandaerne ofte kunne være svære at se ordentlig, men i torsdags var begge pandaer ret aktive. Den ene sad og spiste bambus og den anden sad højt til vejrs i et træ og så ud som om den legede.

Senere på dagen tog vi videre i Tivoli og spiste sen frokost i Tivolis food hall, hvor jeg bestilte sushi. Derefter gik vi en tur i Tivoli og så på blomsterne i parken. Man kunne godt fornemme, at sæsonen kørte på sidste vers, og at de var ved at gøre klar til Halloween Tivoli. Det skal vi selvfølgelig også en tur forbi og se i løbet af oktober.

Atter hjemme havde min far lavet lækker mad, så en hyggelig fødselsdag med mildt efterårsvejr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En snak om AFTER bøgerne og filmene