Outfit #112 - Sødeste forårsprint

Serie anbefaling: Elite

Den spanske serie Elite handler om 3 studerende, der får et stipendium til en privatskole, efter deres offentlige skole er brudt sammen. Man følger de 3 elevers start på skolen. Her har Christian total optur over at være startet på privatskolen og gør alt for at være fremme i skoene. Nadia er muslim og har nogle meget troende forældre, som hun gerne vil gøre stolte. Samuel kommer fra en familie med en kriminel baggrund, og folk er hurtig til at dømme ham på den baggrund.

Der er foreløbig 3 sæsoner og i alle sæsoner følger man den kvindelige kriminalinspektør, der afhører eleverne efter der bliver begået et mord på skolen. Man bliver lukket ind i eleverne rigmandshjem og følger deres kamp om popularitet, kærlighed, penge, magt, vold, sex, stoffer, tro, venskab og kriminalitet. Serien er anbefalet til personer over 16 år, hvilket jeg er enig i. Der er nogle heftige sexscener, vold og stoffer, der gør den uegnet for mindre, lidt ligesom 13 reasons why.

I løbet af sæsonerne bliver eleverne bedre venner og lærer hinanden bedre at kende. Og hvad gør man, når man finder ud af, at ens bedste ven har begået et mord? Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre noget på forhånd, men anbefale dig at se de 3 sæsoner af serien, som ligger tilgængelig nu på Netflix.

Serien har meget tilfælles med SKAM og 13 reasons why. Så hvis du er stor fan af disse serier, så vil du også kunne lide Elite.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #112 - Sødeste forårsprint